Generelle oplysninger
Stillingskategori
Standard
Jobkategori
Studentermedhjælper
Beskrivelse af stillingen
Stillingstype
Nykredit - Studentermedhjælper
Billeder (indsæt billede-ID fra Episerver)
3027609
Overskrift
Bliv vores nye studentermedhjælper i Operational Excellence i Nykredit-koncernen
Teaser
Vil du have et studiejob, hvor du både får ansvar for konkrete opgaver og mulighed for at bruge din faglighed?
Dit kommende job i Operational Excellence
I Driftsoptimering/Operational Excellence søger vi en nysgerrig og arbejdsom studentermedhjælper, som har lyst til at hjælpe bredt. Du får både praktiske opgaver og opgaver, der kræver analyse, struktur og selvstændig tænkning. Du skal trives med begge dele og være klar til at hjælpe, hvor behovet er. Du bliver en del af en central enhed, der forbedrer processer og arbejdsgange på tværs af Nykredit-koncernen.
Du bliver samtidig en del af en koncern, hvor vi bl.a. lover muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem fx vores unge/studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen.
Stillingen er som udgangspunkt cirka 15-20 timer om ugen fordelt på cirka 3 dage og kan tilpasses dit studie.
Motiveres du af at optimere arbejdsgange og hjælpe andre?
Så er du landet rigtigt. Som studentermedhjælper hos os, kan du se frem til at arbejde med at:
- Udarbejde og opdatere analyser, rapportering og dashboards, fx i Excel og Power BI.
- Hjælpe med præsentationer, materialer og kommunikation i PowerPoint, mm.
- Understøtte workshops, møder, kurser og andre aktiviteter før, under og efter afholdelse.
- Hjælpe med administrative og praktiske opgaver.
- Bidrage til mindre forbedringsopgaver og analyser af processer og arbejdsgange.
- Understøtte afdelingens kollegaer med ad-hoc opgaver.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærer hurtigt og har lyst til at bidrage.
Brødtekst
Er det dig, vi leder efter?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har nogle år tilbage af studiet. Det kan fx være inden for økonomi, business, kommunikation, teknologi, data, IT eller ingeniørfag.
Vi lægger især vægt på, at du:
- er moden, ansvarlig og god til at følge op på dine opgaver,
- er arbejdsom og ikke er bange for at tage fat på både små og store opgaver,
- er proaktiv, nysgerrig og bredt interesseret,
- kommunikerer klart og samarbejder naturligt med forskellige mennesker,
- har en god teknisk forståelse og lyst til at lære nye værktøjer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende:
- Excel og PowerPoint.
- Power BI eller dataanalyse.
Det får du hos os:
- Et varieret studiejob med både praktiske og fagligt udfordrende opgaver.
- Mulighed for at udvikle dig og få mere ansvar over tid.
- Et godt afsæt for et muligt graduateforløb eller en anden rolle i Nykredit-koncernen efter studiet, hvis der er et godt match og mulighederne er til stede.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Beway Bakir på mail bew@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist
28-10-2026
By
Høje Taastrup
Selskab
Nykredit