• DA
  • EN
Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Følg os

  •  

  • Startside
  • Jobagent

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillinger  ›  Stillingsinformationer

Mit udvalg: 0 stilling(er)
Karrierewebsite Nykredit: alle vores stillinger
Nykredit

Følg os

  •  

Menu Karrieresite Nykredit

  • Startside
  • Jobagent
Søgemaskine til stillinger Nykredit
Se alle stillinger
RSS-feeds og andre webfeeds
Oplysninger

Bliv vurderingsspecialist med fokus på erhvervsejendomme i Nordjylland

  • Send denne stilling til en ven
  • Udskriv denne stilling (nyt vindue)
  •  


Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2026-5273  

Stillingskategori

Standard

Jobkategori

Stab og specialist

Beskrivelse af stillingen

Stillingstype

Specialist - Vurderingsspecialist

Billeder (indsæt billede-ID fra Episerver)

3027604

Overskrift

Bliv vurderingsspecialist med fokus på erhvervsejendomme i Nordjylland

Teaser

Vil du kickstarte din karriere inden for værdiansættelse af erhvervsejendomme? Er du god til at skabe overblik, nysgerrig og klar til at udvikle dig i et specialiseret fagområde? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team i Nordjylland, hvor vi arbejder med værdiansættelse af erhvervsejendomme på tværs af landsdelen.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som vurderingsspecialist.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et dynamisk team, hvor samarbejde, humor og personlig udvikling er i fokus. Vi søger dig, som har en finansiel baggrund, hvor du bl.a. har beskæftiget dig med regnskaber, er vant til at orientere dig i Excel-baserede modeller, og som har nemt ved at skabe overblik over komplekse informationer. Du er sandsynligvis nyuddannet finansbachelor eller har en tilsvarende uddannelse og har lyst til at lære alt om værdiansættelse af erhvervsejendomme.

En selvstændig hverdag tæt på kunderne
Som vurderingsspecialist får du stor frihed og et selvstændigt ansvarsområde. På sigt vil størstedelen af din arbejdstid foregå hjemmefra og ude på de ejendomme, du værdiansætter. Derfor trives du med at planlægge din egen hverdag, arbejde selvstændigt og skabe overblik over mange forskellige opgaver og interessenter.

I din første tid hos os prioriterer vi dog en grundig oplæring. Du skal derfor forvente flere ugentlige dage på vores kontor på Skelagervej i Aalborg, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger og får den faglige sparring og introduktion, der skal gøre dig klar til rollen. Efterhånden som du bliver mere selvkørende, får du større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Efter oplæring at gennemføre selvstændige værdiansættelser af erhvervsejendomme.
  • At analysere regnskaber, markedsforhold og ejendomsdata som grundlag for værdiansættelser.
  • At samarbejde med lokale banker, ejendomsmæglere, investorer og øvrige samarbejdspartnere.
  • At planlægge og gennemføre besigtigelser af erhvervsejendomme i Nordjylland.
  • Løbende at udvikle din faglighed inden for vurdering af forskellige ejendomstyper.
  • På sigt også at opbygge erfaring med vurdering af private boliger, når opgaveflowet kalder på det.

Brødtekst

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Det tilbyder vi

  • Et godt fagligt fællesskab med erfarne kolleger, der hjælper dig godt i gang.
  • Stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag
  • Løbende oplæring og specialisering inden for en bred vifte af erhvervsejendomme
  • En varieret hverdag med både kontorarbejde, hjemmearbejde og besøg hos kunder og samarbejdspartnere
  • En specialiseret karrierevej, hvor du opbygger kompetencer, der giver et solidt fundament for en karriere inden for ejendoms- og finansbranchen.

Dit nye team
Du bliver en del af et dygtigt team med otte kolleger, hvor vi hver især har ansvaret for et selvstændigt geografisk område i Region Nordjylland. Selvom vi arbejder selvstændigt, hjælper og støtter vi naturligt hinanden i opgaveløsningen, når der er behov.

Vi har en uformel omgangstone, prioriterer samarbejde højt og gør meget ud af at sikre, at nye kolleger kommer godt fra start.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Per Nyborg på telefon 30704883 eller pejn@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 7. september 2026.

 

Ansøgningsfrist

07-09-2026

By

Nordjylland

Selskab

Nykredit


  • Juridiske meddelelser
  • Cookies
  • Indstil dine cookies
  • Tilgængelighed: opfylder delvist kravene
  • Oversigt over webstedet
Gå til toppen